En forbrydelse, en anholdelse, en sigtelse, en retssag, en domfældelse og bang, en port smækker i!! Det læser vi eller hører om dagligt, og nogle af os tænker måske: ”Det var da godt, forbryderne er bag lås og slå” eller ”Godt det ikke er mig”.

Men for en temmelig stor gruppe, nemlig de indsattes børn er det starten på en lang periode med afsavn, utryghed, flovhed. Måske starter det hele allerførst med en periode, hvor barnet ingen kontakt har til den fængslede, fordi han eller hun er i isolation og ikke må have kontakt med andre.

Barnet eller børnene får måske for lidt eller slet ingenting at vide, får stukket en hvid løgn eller har fængselsbilleder fra barske amerikanske krimiserier på nethinden. Deres tanker og fantasier kan vokse sig voldsomme, hvis de ikke får hjælp til at tackle situationen.

For de voksne pårørende er det en svær opgave at navigere igennem fængslingsperioden og samtidig være der for børnene. Fra den ene dag til den anden er man eneforsørger. Der skal arbejdes, skaffes penge, betales regninger. Der skal pludselig afsættes tid til besøg i fængslet, med en til tider lang transporttid. Der skal læses lektier, puttes, hjælpes, trøstes…og måske er det i virkeligheden en umulig opgave, hvis livet i forvejen er eller har været svært.

På baggrund af en lang række interviews med børn af indsatte, de indsatte selv og deres familier, og seniorforsker Else Christensens rapport fra 99 om ”Forældre i fængsel” (Socialforskningsinstituttet 99:5) samt Det kriminalpræventive Råds rapport fra 2005 ”Fængsledes børn – en udsat gruppe” blev denne bog skrevet, møntet på de lidt større børn, som begynder at blive bevidste om deres livssituation og følelsesliv og skal lære at forholde sig til et anderledes liv for en tid.

"Når porten smækker i" er bygget op som en ABC, der forklarer hvad grundlovsforhør, prøveløsladelse, udgang og en række andre begreber betyder, ligesom den også indeholder afsnit om tanker og de følelser, så som skam, skyld, sorg, der kan opstå, når far eller mor er i fængsel. Den kan være inspiration til de familier, der synes det er svært at tage fat på emnet og kan være udgangspunkt for en god snak mellem børn og forældre eller andre voksne.

Jeg håber, at den vil blive vel modtaget af de børn, der er direkte berørt, af deres forældre både i fængsel og udenfor, samt at den kan være en øjenåbner for børn og voksne, som kommer i kontakt med børn af indsatte.

København, september 2007

Christine Tscherning,

Cand.ling.merc., psykoterapeut og underviser.